Presse

Tina Christiansen

Koncertorganist

Anmeldelse af koncert med Odense Symfoniorkester fredag d. 28. september 2018

 

SYMFONIRUMREJSEN 2018

 

Solen står op bag Jorden, som står op bag Månen. Sådan starter Stanley Kubricks sci-fi film Rumrejsen år 2001 (1968) til tonerne af den senromantiske komponist Richard Strauss’ tonedigtning Also Sprach Zarathustra.

 

Netop denne musik var det galaktiske tyngepunkt, centralsolen, omkring hvilket alle aftenens små, underholdende stykker lå i kredsløb. Temaet for aftenen: Ind i det ukendte – 100 år med science fiction filmmusik. Vi kom ud i rummet, ned under vandet, til fremtiden, til fortiden, til alternative virkeligheder.

 

Odense Symfoniorkester er et prægtigt Richard Strauss-orkester. Og orkestret er sådan en aften med lækker, interstellar lyd fint tilsmagt med orglet oppe på væggen – som Ansgar Kirkes organist, Tina Christiansen, spillede på, som havde hun fire fødder og 20 fingre. Mere Strauss fremover, OS, mere!

 

Jeg ville måske gerne have haft endnu mere plads til orglet og lidt mindre hastigt afsnuppede pointer, når orgel og orkester spillede sammen. Vi fik jo også Hans Zimmers eminente musik til en anden af mine sci fi-favoritter, Interstellar (2014). I Zimmers musik til den film spiller orglet en nærmest religiøst stor rolle. Der kunne godt være endnu mere bombast og Tina Christiansen til Strauss og Zimmer sådan en filmaften. Nuvel, det fungerede fint alligevel med et super sprødt spillende orkester.

 

(Bær over med mig – men jeg blev glad for organisten i går aftes; det er ikke helt gået af mig. Måske nok også derfor, jeg syntes, at dirigenten, Michelle Rakers, skulle have givet Tina Christiansen mere tid og rum til at shine :-)

 

SÅ FOR AT TALE OM NOGET ANDET:

 

Orgel.

 

Man skeler jo nogle gange til orglet i Odense Koncerthus og tænker – hvad kan det? Det kan en del. Tina Christiansen fik en stor solo i form af Bachs notoriske Toccata og Fuga. Man formoder, han har skrevet det som en art testmusik til brug for justering af orgler. Og det kan man høre tydeligt i den indledende, forrevne toccata. Toccata betyder løst oversat: hurtig på fingrene. Og ikke kun på fingrene, når vi taler orgel. Man skal også være hurtig på fusserne, fordi orglet jo har pedaler til bastonerne. Tina ‘Quickstep’ Christiansen spillede stykket uden at kalke dets revner og sprækker over, lige ekvilibristisk på fingre og fødder.

 

Der er ingen tvivl om, at en filmkomponist som John Williams har lånt ret meget fra klassiske komponister som Gustav Holst, Richard Strauss, Korngold osv. Komponister har altid lånt fra hinanden; ja selveste Mozart stjal en hel symfoni (nr. 37) fra Michael Haydn og udgav den som sin egen, da han var i tidnød for at skrive en symfoni selv! Men det var nu fedt, vi denne aften også kom tilbage til kilderne… til Bach og til Strauss og til Khatjaturjan – originalerne (som stjal fra atter andre – ingenting falder ned fra himlen her i verden). Det er nu engang den tunge klassiske musik, der siger mig mest…

 

KONCERTEN TRAK ET ANDET CROWD TIL ODENSE KONCERTHUS

 

Ingen grå manker – stort set kun min. Til gengæld super mange unge og semi-unge. Fedt! Filmmusik er vel dén type musik, der har mest tyngdekraft, hvis man vil tiltrække unge for udtrykket i symfonisk/klassisk musik. På den måde er der vel en fin dobbeltbetydning i overskriften: Into the Unknown. Hvordan vi får dem til at komme igen til fx 50 minutters uafbrudt Richard Strauss – den nød er sværere at knække. Men fredag aften var et godt forsøg! Med de til formålet inviterede stormtropper, man kunne tage selfies med. På det punkt var der også rummelighed: De udklædte frivillige Star Wars-statister uden for huset og inde i salen kom i alle størrelser, aldre og vægtklasser. Cool!

 

Filmekspert Maria Månson (førhen Filmselskabet på Dr K, nu Sprogquizzen på Dr K) var konferencier – og charmerede sig igennem det hele. Her kan man tale om en vært, der troværdigt kan formidler til publikum, at der er passion og kærlighed til musikken.

 

HVAD MED EN AFTEN MED GOD GYSERMUSIK?

 

Der er både Bernard Herrmans musik til Psycho, Bartóks musik brugt i Ondskabens Hotel, Jerry Goldsmiths musik brugt i Alien … og og og. Jeg kommer den aften! Eller hvad med en aften med film fra romantiske film? Den aften kan jeg så desværre ikke. Men mon ikke en masse par kunne tænke sig at trække et symfonisk kæletæppe over sig?

 

Bottom line for denne koncert er i hvert fald: Orgelspil deluxe, sprødt orkester, sød konferencier – lidt mere plads til effekter en anden gang, Michelle Rakers. Det foryngede publikum kvitterede med klap og trampen i gulvet, til OS var “tvunget” til at sende mig tilbage til et højdepunkt fra min barndom med et ekstranummer: temaet fra Steven Spielbergs E.T.

 

Af hjertet tak!

 

Ses vi i Ansgar Kirke i morgen?…. :-)

 

Martin D. Knudsen

www.lightleaks.dk

 

 

Portræt i Fyens Stiftstidende - 4. marts 2018

 

 

Anmeldelse af koncert med Maurice Duruflés Requiem i Ansgars Kirke, Odense - 6. november 2016

 

 

Anmeldelse af koncert med Fynske Folkekor i Sct. Hans Kirke, Odense - 15. november 2015

Debutkoncerten i Symfonisk Sal i Musikhuset Aarhus

Fotograf: Christian Abildskov

Udtalelse efter debutkoncert fra Solistklassen - juni 2013

 

"Tina Christiansen viser sig ved sin debutkoncert som en overbevisende og helstøbt musiker.

 

Programmet ved koncerten er overvejende sammensat af værker med et romantisk udtryk. Endvidere uropførte Tina ved koncerten

Anders Koppels "My Dove". Med fin nænsomhed forløste hun de klanglige aspekter ved dette værk.

 

Koncerten indledes med Bachs violin-chaconne i d-mol, transskriberet af Busoni for klaver og videre herfra for orgel af Middelschulte.

Her forløser Tina den mange-spektrede sats på fornem vis.

 

Hun viser i Willans "Introduktion, passacaglia og fuga i es-mol" en suveræn beherskelse af instrumentets muligheder i stykkets

vekslen mellem kraftige og svage passager.

 

Den afsluttende "Sonata Eroïca" af Joseph Jongen bliver spillet med stor virtuositet og elegance.

 

Det bliver spændende at følge Tinas videre karriere i det danske musikliv."

 

 

 

 

Anmeldelse af koncert i Ansgars Kirke, Odense - 1. august 2012

"På trods af, at det var en af de få sommeraftener, hvor grillen kunne tændes, og Ol i TV, havde 35 mennesker fundet vej til kirken for at høre Tina Christiansen opføre værker af J. S. Bach, Gustav Merkel, César Franck og Healey Willan.

 

De gik ikke forgæves, men blev belønnet med en overbevisende opførelse af Bachs Toccata, Adagio og Fuga i C-dur (BWV 564). Den mejslede toccata, den lyriske adagio og den dansende fuga blev fremført med stort overskud. Vi blev ført gennem det krævende Bach stykke på en sådan måde, at man følte sig tryg fra første til sidste tone.

 

Den samme virtuositet var kendetegnende for Tina Christiansens orgelspil gennem hele det yderst vanskelige program. Værkerne af Bach og Merkel blev spillet på kirkens Marcussen-orgel og Franck og Willan på kirkens elektroniske orgel. Tina viste og udnyttede til fulde det kolossale potentiale, begge orgler rummer.

Tina Christiansen er tidligere elev af organisten ved Ansgars Kirke Torben Krebs, og det var et kært genhør med hendes eminente spil. Overliggeren var sat højt denne aften, men vidnede om, at hun allerede har udviklet sig til en stor virtuos.

 

Efter konservatorieuddannelse i Aarhus og studier i Malmø kan Tina afslutte solistklassen til næste sommer.

Tak for en formidabel koncert."

Lars Kr. Hansen, organist

Bo Haug, sognepræst

(fra Ansgarnyt nr. 3, 2012)

Udtalelse efter koncert i Rønninge Kirke - 31. marts 2010:

"En inderlig og smuk optakt til påsken!

Dagen før Skærtorsdag 2010 havde Rønninge Kirke fornøjelsen af en vellykket koncert med sangerne Marie Louise Odgaard, Sopran, Anne Roed Refshauge, Mezzosopran, og Organist Tina Christiansen. På programmet var M. Duprés ’Crucifixion’ og Pergolesis ’Stabat Mater’ – to værker som trods det at de er blevet til i hver sin tid, både musikalsk og indholdsmæssigt viste sig at være et særdeles spændende match.

Tina Christiansen fik med sit intense foredrag på orglet manet Jesu skæbnesvangre vandring mod Golgatha og hammerslagene ved korsfæstelsen frem for det indre øje, da hun spillede dette Crucifixion af Dupré. Værket er en nedskrevet orgelimprovisation med et ganske klart programmusikalsk indhold, som man skal være gjort af sten for ikke at bevæges af.

Pergolesis Stabat Mater førte os videre i fortællingen til Maria, Jesu moders, tanker og følelser ved foden af Jesu kors. De to sangere leverede en smuk og smagfuld fortolkning af værket, hvor Marie Louise Odgaards lyse, rene og klare sopran fik fornemt modspil af Anne Roed Refshauges varme, mørke mezzosopran. To forskellige kvinders lige så forskellige stemmer i fin balance med hinanden og med orglet. Hvor befriende også med den gode stilfornemmelse alle tre besidder. Her var intet overdrevent vibrato eller andre ’unoder’.

Tina Christiansen akkompagnerede med liv og sjæl fra orglet og formåede at levendegøre det tekstlige indhold med stor variation i registreringer og spillemåde.

At de tre musikalske kvinder også er smukke at skue, gør ikke oplevelsen mindre!

Man ønskede blot at blive i musikken længe efter at de sidste toner havde klinget ud. Sikke et musikalsk drama – sikke en påskeoptakt!"

 

Organist Birgit Nedergaard Madsen, Rønninge Kirke

 

 

Anmeldelse af orgelkoncert i Nannestad Kirke i Norge - 7. marts 2010

 

 

Anmeldelse af orgelkoncert i Sulsted Kirke - 7. februar 2010

 

 

Tina Christiansen © 2018